Description
Kort om denne special
- 40% på 5-retters menu hos Nyhavn 14
- Menu udviklet af Gorm Wisweh og køkkenchef Bernardo Migliaccio
- Italiensk køkken forenet med nordiske råvarer
- Hyggelig restaurant med buede hvælvinger og varm atmosfære
- Beliggende på den rolige side af Nyhavn
- Kan bruges fra d.d. til og med 5. februar 2025
- Kan bruges mandag-søndag, kl. 17.00-luk
En juletradition i Nyhavn
Når december nærmer sig, er der én ting, der næsten hører julen til: en tur til Nyhavn. Hos Nyhavn 14 får du en julemiddag, hvor dansk jul og italiensk køkken mødes i en 5-retters menu skabt af Gorm Wisweh og Bernardo Migliaccio.
Menuen er lavet med sæsonens bedste råvarer og et strejf af både Italien og Norden og er perfekt som årets julemiddag med familie, venner eller kolleger.
Italiensk hygge med Nyhavnsjæl
Fire trin nede ad trappen træder du ind i den hyggelige restaurant, som emmer af intimitet og afslappende atmosfære. Herfra er der udsigt til Nyhavns smukke, farverige facader.
Stilen er enkel og blander tidens trends med træ, terrazzo, collager af billeder og brugskunst. Der er klinker på gulvene, smukke hvælvinger, blød polstring på stolene og dæmpet belysning, der alt i alt passer perfekt til en romantisk middag eller en tilbagelænet aften med vennerne. Et besøg i Nyhavn 14 er oplagt at kombinere med alle de kulturelle oplevelser, som findes lige i nabolaget.
Nøje udvalgt italiensk menukort
Menuen byder på snacks, antipasti, en spændende hovedret og uimodståelig dessert. Efter jul skifter menuen, så den ikke længere har julepræg – så ønsker du at smage juleversionen, er det nu, du skal slå til.
Nyhavn 14
Nyhavn 14
1051 København K
Website
CVR: 43968793